mandag den 18. juli 2011

Bøllehat

Jeg har været i gang med at hækle en bøllehat

Jeg har jo aldrig været vild med hæftearbejde, men det her var heldigvis overkommeligt.


Opskriften på bøllehatten finder man hos Tusindfryd. Tak for en fin og overskuelig opskrift!

Sådan så den ud da den var færdig. Det er først nu det slår mig, at jeg ikke rigtig har noget at bruge den til. Heldigvis kunne Leander godt lide den, så den går nok til klæd-ud-kassen (når vi engang får os sådan en).
Hmmm hvad mon jeg skal hækle som det næste? Forslag?
Faktisk har min rigtig søde nabo en superfin opskrift på nogle små kurve. Jeg vil gerne skrive opskriften ind her, men jeg skal lige spørge hende først.

torsdag den 14. juli 2011

Vundet 2. præmie i give away.


Jeg var sandelig heldig at vinde denne fine børnecd i Malenes give away. Det var godt nok "kun" 2. præmie, men det er da en super fin gave (Leander elsker den allerede), og desuden er det første gang jeg har vundet noget i en give away. Så, super duper. Tak, Malene.

Hos moster

Jeg var så heldig at tilbringe nogle dage i Skjern hos min kære søster. Jeg havde ungerne med, og hun var alene hjemme med sine børn. Det var rigtig dejligt, og børnene hyggede sig sådan. Især Leander havde det for fedt hos moster.

Her kommer lige lidt billeder

                        Moster og Leander laver hjemmelavede skumfiduser

De smagte fantastisk

Senere skulle der laves koldskål. Det var Leander bare klar på.

Heldigvis blev der også tid til at lege og hygge på gulvet sammen med lillebror.


Tak for nogle skønne dage, kære søster og moster!

Tilbage igen

Ja, jeg har så ikke brugt min blog i virkelig lang tid. Jeg synes jeg har haft så meget at se til, og så har jeg ikke rigtig orket om aftenen. Jeg håber det bliver anderledes fra nu af. Siden sidst er jeg fyldt 30. Det er ikke noget vi har fejret endnu, så jeg har en fest til gode:). Udover det, så skal jeg til at være tilkaldevikar på en skole fra efter sommerferien. Det betyder så, at lille baby-Malik skal i dagpleje. Det er helt vildt. Vi var lige ude og møde hans kommende dagplejer i dag. Hun virker rigtig sød, så jeg tror det nok skal blive godt. Ja, hvis jeg ikke har tid til min blog nu, hvordan mon det så skal gå, når jeg skal arbejde?

                                           Stor og (næsten) dagplejeklar.