onsdag den 18. maj 2011

Så kom pakkeposten

Der har været lagersalg på IdaTs hjemmeside og jeg bestilte lidt sommertøj til drengene. Det er var over 14 dage siden jeg havde bestilt, da der så endelig i går kom en pakke med skønt tøj. Jeg var altså også lige nødt til at eje en ekstra af de skønne tasker, eftersom jeg kom til at tage den førstkøbte helt til mig, så den nu bliver brugt til hækletøj og den slags. Nu har jeg så igen en til at pakke legetøj, skiftetøj og andet i:)

Smølfer

Jeg har lovet min søster, at mine to nevøer får hver en hæklet smølf, da de begge er vilde med smølfer. Nu er jeg færdig med den første, den kom til at se sådan ud

Ja ja, der er jo altid plads til forbedringer, men jeg håber da ikke, at der hersker tvivl om, at det er en smølf:)
Opskriften har jeg fået fra Online Art. Hatten af for Dorthe, som har fundet frem til en rigtig sød smølfeopskrift. (Tjek hellere lige hendes fremfor mit resultat:))
Så nu er det bare igang med smølf nummer to. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt de skal være ens....? Er der ikke også en smølf der har rød hat? Det er da en lidt sjovere forskel end at brodere drengenes navn/forbogstav på fødderne af smølfen.

Fødselsdag

Leander blev 3 år i forgårs. Det var bare en skøn dag, og han var super glad. Vi fik kagemand i børnehaven og han fik senere besøg af sin gode veninde, Maja.

Sådan lå Leander og sov, da vi vækkede ham med fødselsdagssang:)







Han fik nogle seje biler af Maja

Mors dag

Jeg fik den skønneste gave til mors dag, som jeg lige vil vis her.


Den herlige film: "Det regner med frikadeller" og så to skønne håndarbejdsbøger:


Denne skønne bog, som jeg virkelig glæder mig til at komme igang med, når jeg er færdig med mine andre projekter. Der er både opskrifter i, og så er der en del små fif og forklaringer til, hvordan man bedst laver de her små fine amigurumier.




I den anden bog, er der både hækle- og strikkeopskrifter. Det første jeg kunne tænke mig at lave, er nok denne fine hæklede top.

Jeg siger tusind tak til mine børn (allermest nok til min skønne mand) for en dejlig morsdagsgave:)

fredag den 13. maj 2011

Sløvhed og hækling

Jeg har simpelthen været så sløv på det sidste, at jeg bare ikke har orket at skrive på min blog. Jeg synes jeg har haft meget at se til. Dog har jeg fået hæklet lidt. I første omgang kommer der bare lidt billeder af mit svampeprojekt.
Jeg har hæklet disse svampe efter Tusindfryds opskrift


Jeg havde tænkt de skulle hænge på Maliks værelse. Tror bare de skal hænge i hver deres snor ned fra loftet i forskellige højder.
Da jeg så var i gang, tænkte jeg, at det kunne være sjovt med en "mor"-svamp, så det blev lige til denne her også:


Jeg fik ideen fra Muselberg, hun linker til opskriften på sin blog. Jeg har dog ændret lidt på opskriften for at få min til at ligne de små lidt mere.